Kassekredit for alle
Hvad er kassekredit? En kassekredit er en slags lån ved dit pengeinstitut. En kassekredit giver mulighed for at have et rådighedsbeløb, selvom kontoen egentlig er tom. Kassekreditten er derfor et ekstra beløb, som lægges oveni det beløb, som ellers står på ens konto. Man kan altså have aftalt et beløb på f.eks. 25.000 i kasse kredit, hvilket gør kunden i stand til at bruge op mod 25.000 kr. ”oveni” hvad der ellers går ind på kontoen af løn og indtægt. På den måde slipper man for at blive uvenner med bankrådgiveren, men man slipper også for dyre strafgebyrer ved et alm. overtræk.
De omkostninger man har på en kasse kredit, er variable, idet renterne løbende betales. Hvis kunden går over det aftalte beløb, altså de 25.000., vil kontoen gå i overtræk.
Det er muligt for både privatpersoner som for virksomheder at have tilknyttet en kassekredit.
En kredit sammenlignes ofte med bevilliget overtræk, men modsat sidstnævnte, fungerer kassekredit som en permanent løsning.
Jyllands-Posten har vurderet, at op mod 40% af danskerne har en kassekredit. Dog viser det sig, at størstedelen af disse, aldrig bruger deres kredit.
Her er fordelene
Som privatperson, vil din kredit blive tilknyttet din lønkonto. Derved bliver gælden mindre, hver gang der går løn ind, og således vil du altid betale mindst mulig i rente. Kassekreditten er rar at have, grundet dens fleksibilitet. Det giver mulighed for, at uforudsete udgifter ikke vælter budgettet, og at man kan slå til, i tilfælde af et godt tilbud.
Der eksisterer ingen fast tilbagebetaling af en kasse kredit, og der betales kun renter af den kredit, som man bruger. Mange nyder godt af denne fleksibilitet i økonomien, og det er en væsentlig billigere løsning end bevilliget overtræk eller andre dyre kvik -og forbrugslån.
Ulemperne ved kasse kredit
Hvis man sammenligner med kreditkort, som jo på hver sin måde tillader kunden et større rådighedsbeløn, end hvad der egentlig er på kontoen, så er det den rentefri periode, som er afgørende. På et alm. kreditkort får man 45 dage uden rentetilskrivninger. Det adskiller sig fra en kasse kredit, idet renterne her løber fra første dag.
En kredit kan være relativ dyr at oprette. Ydermere skal man som kunde være opmærksom på, at det kan være rigtig dyrt at gå i overtræk på kassekreditten. Hvis ikke ens indtægter en gang om måneden sørger for at dække hele kreditten, så vil man aldrig opleve at være i ”rentefri-tilstand”. Det kan derfor blive en kostelig affære til sidst.
Stort set alle banker tilbyder muligheden for at få tilknyttet en kassekredit. Det kræver blot en samtale med ens bankrådgiver. I ethvert tilfælde vil der blive vurderet, hvor høj kassekreditten skal være. Dette baserer sig på din indkomst, og hvor stor en kredit der dækkes, hver gang der går løn ind på kontoen.
Der findes alternativer – men hvornår skal man vælge hvad?
Hvis behovet er et kortfristet lån, som man kan tilbagebetale inden for 45 dage, så vil et kreditkort arte sig bedst til behovet. En kassekredit, dog, er den bedste løsning til den mere permanente strategi. Det giver den langsigtede fleksibilitet i din økonomi, man slipper for de dyre gebyrer ved overtræk og du bestemmer selv, hvornår og hvor meget du ønsker at afdrage på kassekreditten.
En kredit kan også være en mere økonomisk hensigtsmæssig løsning end et online kviklån, eksempelvis. Renten er som regel højere på et kviklån, og idet kassekreditten går igennem din egen bank, vil det for de fleste være at foretrække, at man har sin økonomi samlet ét sted.
Hvis man gør sig overvejelser udi at anskaffe sig en kassekredit, bør man altid konsultere sin bankrådgiver. Derigennem kan der etableres en løsning, som passer såvel kunden som banken. I de fleste tilfælde er det endog også muligt at forhandle en bedre aftale hjem, eksempelvis en aftale, hvor renten sættes lidt lavere, eller hvor oprettelsesgebyret sænkes.