{{ item.min_amount | money }} - {{ item.max_amount | money }} kr.

Lånebeløb

{{ item.min_maturity }} {{ item.maturity_unit }}

Løbetid

{{ item.min_age }}

Min. alder

{{ item.min_interest | percent }}

Rente

{{ item.custom_field_value }}

{{ item.custom_field_label }}


Mange finansieringsselskaber, der står bag de populære forbrugslån, tilbyder nu gratis lån. De seneste år har der generelt været meget lave renter i verdensøkonomien. Centralbankerne sænker renterne for enten at skubbe til eller holde gang i økonomien. Faktisk findes der allerede negative renter, dvs. du får penge for at låne penge.

De generelt lave renter kan ikke mærkes så meget med forbrugslån. Her gælder der nemlig andre regler. Private finansieringsselskaber fastsætter deres renter alt efter risikovurderinger. Derfor virker det lidt underligt, når lånydere tilbyder gratis lån.

Se her en sammenligning over de mange muligheder for rentefrie lån i 60 dage.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Det ville være mere end naivt at tro, at finansieringsselskaber tilbyder penge gratis, fordi de gerne vil hjælpe folk i pengenød. Lige meget hvor venlige reklamerne lyder, så tag ikke fejl: Forbrugslån er benhårdt business. Men det er også et marked med en voldsom konkurrence. Det er en branche, der konstant er nødt til at genopfinde sig selv for at holde gang i forretningen.

Der kommer stadig flere aktører, der kæmper om markedsandele. Der er kun et begrænset antal af mulige kunder. Der er også grænser for, hvor stor en gæld den enkelte kan have, inden det går galt.

Uanset om pengene er gratis eller ej, skal finansieringsselskaber have deres penge tilbage. Og gerne med gevinst.

Kreativ markedsføring

Når pengeudlånere tilbyder lån rentefrit i 30 eller 60 dage, så er det sund fornuft at være skeptisk. Svaret er, det drejer sig om markedsføring. Om at vække nysgerrighed og potentielle kunders opmærksomhed. Hvis du får et rentefrit lån i 60 dage, som for resten heller ikke koster gebyrer, så er der en god chance for, at du kommer igen som kunde.

De rentefrie lån er naturligvis begrænset. Typisk kan du kun få dem én gang hos den samme lånyder. Der er også grænser for, hvor mange penge du kan låne rentefrit i 60 dage. Alt andet ville også være fuldstændig galimatias.

Som kunde kan du bruge det til din fordel. Hvis du er smart, kan du nu virkelig låne penge helt gratis. Der er intet, der hindrer dig i at shoppe rundt fra det ene gratis lån til det næste, så længe legen er god.

Kritiske røster lægger ingen finger imellem

De populære forbrugslån har mange navne: kviklån, smartlån, mobillån, sms-lån, etc. Der bliver også hele tiden opfundet nye navne og varianter. Som sagt, branchen er nødt til konstant at genopfinde sig selv for at undgå mætning og forbrugertræthed.

Fælles for alle disse lån er, at du kan låne penge meget hurtigt. Det er også ret ukompliceret. Netop at det er så nemt har vakt en del kritik. Især hos politikerne.

I 2017 har der været et lovindgreb, der prøvede at stoppe de hurtige forbrugslån. Der blev indført en 24 timers betænkningstid. Men der gik ikke længe, før finansieringsselskaberne fandt veje at tilsidesætte denne lov på.

De mest udtalte kritikere drager endda sammenligninger mellem pengemarkedet og narkomarkedet. Der er det ikke ukendt, at man lokker folk med gratis prøver.

Holder denne rabiate sammenligning?

Det er fint, så længe du bruger dit hoved

Kritikken kan også ses som overbærende overfor låntagerne. Vi lever i et samfund, der sætter pris på individuel frihed. Især når det kommet til økonomien. I Danmark har vi også en god forbrugerbeskyttelse. Markedsføring må ikke være vildledende, og der findes stramme regler. Når nogen tilbyder dig et lån rentefrit i 60 dage, så skal den også være det. Punktum.

Faktum er, der bliver ikke lovet noget, der ikke holder, med disse rentefrie lån. Det er, som lånyderne siger: du kan låne penge, op til et vist beløb, rentefrit i 30, 60, nogle gange endda 90 dage.

Vigtigt for dig er, at du har regnet det igennem. Du skal aldrig tage et lån, du ikke har råd til at betale tilbage. Det gælder alle slags lån, om det er 100 kroner fra farmor eller et forbrugslån på 400.000. Men afgørelsen skal være din, ikke en politikers.

De gode tilbud gælder i det omfang, du overholder aftalerne. Gør du ikke det, vinker der strafferenter. Men det sker også i banken, eller når du overtrækker dit Dankort.