Det skal du tænke på, når du låner uden sikkerhed

Det er ikke noget nyt, at mange mennesker kan komme ud for at have brug for lidt ekstra penge. Det er dog ikke altid bedst at låne penge hos banken. Det kan være besværligt, tidskrævende, og svært at blive godkendt til, hvis du ikke har noget værdifuldt at pantsætte.

Derfor er der mange private låneudbydere, som giver hurtiglån og kviklån til folk uden sikkerhed. Her behøver du ikke at være bekymret for, at banken kommer og tager dine ejendele, hvis du ikke får betalt til tiden. Der er dog stadig mange andre ting at tage hensyn til, før du springer ud i at låne penge uden sikkerhed, eller optager en hurtig kassekredit.

Krav til dig som låner

Hvor en bank typisk kræver, at du kan pantsætte noget når du låner, er dette ikke nødvendigt, når du låner uden sikkerhed. Ligeledes er det typisk heller ikke nødvendigt at oplyse, hvad du skal bruge pengene til. Låneudbyderen er bare interesseret i at sikre sig, at de får pengene tilbage i sidste ende. Der er dog visse andre krav, du skal opfylde, når du skal låne uden sikkerhed.

Et typisk og grundlæggende krav er, at du er fyldt 18 år. Et lån kræver nemlig, at du er myndig. Desuden er det nødvendigt at have en dansk adresse, hvis du ønsker at låne penge i Danmark.

Og endelig må du ikke være registreret i RKI, som er et register over dårlige tilbagebetalere. Dette viser nemlig udlåneren, at de nok ikke kan regne med at få deres penge tilbage. Det er dog også vigtigt for dig, da det ikke er en god idé at lade sine lån hobe sig op. Derfor skal du også sørge for at få dit lån betalt tilbage, så du ikke ender i RKI, da det kan gøre det svært for dig at låne penge igen.

Et andet krav, udbyderen ofte har, er, at de skal være sikre på, at du er i stand til at betale lånet tilbage. Derfor kræver mange låneudbydere bevis for, at du har en fast årlig indtægt. Jo større lån du har brug for, jo mere stiger dette krav. Et lån på 10 000 kroner kræver ikke det store, hvor et lån på 100 000 kræver, at du har en fast indtægt af væsentlig størrelse.

Fordele og ulemper ved lån uden sikkerhed

Fordele:

  • Du behøver ikke at have hus, bil eller andet til at pantsætte for lånet.
  • Du behøver ikke redegøre for, hvad du skal bruge pengene til.
  • Det er hurtigt og let at blive godkendt og få udbetalt pengene.

Ulemper:

  • Du er meget på egen hånd i forhold til en bank, hvor du ville have en rådgiver.
  • Det er dyrere at låne uden sikkerhed, så du kan ende med at betale mere i renter.
  • Det er risikabelt at tage lette lån, fordi de kan hobe sig op, hvis du ikke passer på.

Vigtigt at huske når du låner uden sikkerhed

Inden du ansøger om et lån, er der en del ting, som er vigtige at overveje. For det første skal du for alvor gennemtænke, om du har brug for lånet. Mangler du generelt penge på en daglig basis, kan det være en god idé at få et ekstra job eller lignende. Skal du bruge pengene til et særligt og nødvendigt køb, er det dog fint at låne pengene.

Herefter er det en god idé at kigge på de forskellige muligheder online. Klik dig rundt på de forskellige låneudbyderes hjemmesider, og se på forskelle og ligheder. Hvor du finder den bedste rente, og hvad de kræver af dig som låner.

Når du først har fundet den rette låneudbyder, er det også en god idé at have en plan for, hvordan du vil få lånet betalt tilbage. Du kan for eksempel lægge et budget og planlægge, hvor meget du vil betale af om måneden. De fleste udbydere vil nemlig have dig til at lave en betalingsaftale, når du opretter lånet. Det er utrolig vigtigt at overholde denne aftale, da du ellers kan ende med en enorm gæld og på RKI’s register. Når du har overvejet disse ting, er det bare med at komme i gang med at låne.